Kort svar: Fliser og fuger er ikke vandtætte – tætningen ligger under dem. Flydende folie påføres i to lag på det grundede underlag med pensel eller rulle, alle hjørner og tilslutninger får forinden et tætningsbånd i det friske første lag, rørgennemføringer og gulvafløb en manchet. Højder: i bruseren op til 25 cm over bruserhovedet, ved et badekar med brusefunktion op til 2,25 m, ellers 25 cm over armaturet. Gulvet tætnes først, når vægfliserne sidder. Flisemørtel i klasse C2 hæfter upåklageligt på hærdet flydende folie.
Hvorfor overhovedet tætne? Fliser er ikke tætte
Den mest udbredte misforståelse i badeværelsesbyggeri lyder: Fliserne holder vandet tilbage. Det gør de ikke. Selve flisen er tæt, men fugen er det ikke – cementfuger optager vand og giver det videre bagud. Dertil kommer hårfine revner, som opstår ved svind i afretningslaget og temperaturskift, og silikonefugen ved karkanten, som på et tidspunkt revner.
Det, der kommer igennem, ender i afretningslag, puds, gipsplade eller trækonstruktion. Dér bliver det, fordi det ikke kan tørre. Følgerne viser sig år senere: mørke pletter på væggen i naborummet, indelukket lugt, opsvulmende dørkarme, skimmel bag forvægsinstallationen. En renovering koster så mange gange mere end den tætning, man sparede.
Tætningen er derfor intet valgfrit tilbehør, men i normerne reguleret som klæbende tætning – det vandførende lag ligger under belægningen og er fast forbundet med den.
Hvor på badeværelset skal der tætnes?
Ikke hver væg på badeværelset har brug for en tætning, men forkert sparsommelighed det forkerte sted er dyrt. Normerne ordner efter vandbelastningsklasser:
| Klasse | Situation | Tætning |
|---|---|---|
| W0-I | Gæstetoilet, håndvask uden bruser, lejlighedsvise stænk | som regel ingen fladetætning nødvendig |
| W1-I | Badeværelse i boligen, badekar, bruser med moderat brug | Klæbende tætning i stænkområdet |
| W2-I | niveaufri bruser, ofte brugt familiebadeværelse | Klæbende tætning, gulv i hele fladen |
| W3-I | erhvervsbrusere, svømmebassinets omgivende gulv | afprøvet system, ofte tætningsslam |
For de konkrete højder gælder i praksis disse mål:
Bruser
På alle vægge i brusezonen mindst 20 cm over det højeste tappested – det er den normative grundværdi. I praksis arbejdes der som regel til 25 cm over bruserhovedet, så målet også rækker efter en senere ændring af armaturets højde. Til siden mindst 20 cm ud over brusezonen, brusens gulv i hele fladen.
Badekar
Hvis badekarret også bruges til brusebad, gælder den samme højde som ved bruseren – det giver typisk cirka 2,25 m fra færdigt gulv. Bruges det kun til badning, rækker 20 cm over armaturet og 20 cm til siden ud over karkanten.
Håndvask og øvrige flader
Bag håndvasken 50 cm til siden og 20 cm over armaturet. Tætnes udelukkende gulvfladen, skal den ved opgående bygningsdele føres mindst 5 cm op. Ved niveaufri bruser tætnes gulvet i hele fladen.
Hvilken flade der falder i hvilken klasse, og hvad der normativt følger heraf, står udførligt i vores guide Tætning på badeværelset: forskrifter, klasser og systemer.
Det skal du bruge
- Flydende folie, brugsklar – beregn behovet efter flade
- Grunding tilpasset underlaget, ved stærkt sugende flader dobbelt
- Tætningsbånd til alle hjørner og kanter
- Vægmanchetter til rørgennemføringer, gulvmanchet til afløbet
- Pensel til hjørner og detaljer, malerrulle med kort luv til flader, glittekelle eller fugegummi
- Tommestok, vaterpas, blyant til at afmærke højderne
- Flisemørtel i klasse C2 til den efterfølgende lægning
- Sanitetssilikone til tilslutningsfugerne til sidst
Trin 1: Kontroller underlaget
Tætningen er kun så god som det, den ligger på. Kontroller fire ting, før du åbner den første dåse:
Planhed og flugt. Vægge lodrette, gulv med det nødvendige fald mod afløbet. Ujævnheder udlignes på forhånd, ikke kamufleres med den flydende folie.
Ridseprøve. Træk en hård genstand hen over underlaget. Falder der materiale af, har underlaget ikke tilstrækkelig bæreevne.
Bankeprøve. Hulklingende steder i puds eller afretningslag er løsnede og skal fjernes.
Fugt og renhed. Underlaget skal være tørt, støvfrit og frit for slipmidler. Afretningslaget skal være klar til belægning – ved cementafretning som regel under 2 % restfugt.
Trin 2: Grund
Grundingen forstærker overfladen, regulerer sugeevnen og forbedrer tætningens vedhæftning. Ved stærkt sugende underlag som gasbeton, kalksandsten eller gammel puds gentages processen, til fladen ikke længere virker tørstig.
På ikke-sugende underlag – beton, gamle fliser – anvendes en hæftegrund med kvartssand. Grundingen skal være gennemtørret, før man går videre; det varer alt efter produkt og rumklima mellem en og flere timer.
Trin 3: Tætningsbånd og manchetter – det vigtigste arbejdsgang
Tætninger svigter næsten aldrig i fladen. De svigter i hjørnerne, ved tilslutningerne og ved gennemføringerne. Derfor udføres disse steder først, og med større omhu end alt andet.
Påfør rigeligt flydende folie i hjørneområdet, og læg tætningsbåndet ned i den stadig friske masse. Tryk det luftboblefrit på med penslen, til folien kommer igennem vævet. Afgørende: I hjørnet skal der blive en lille sløjfe stående. Båndet må ikke spændes stramt over kanten, ellers revner det ved den første sætningsbevægelse. Træk derefter flydende folie over båndet igen.
Det gælder alle væg-gulv-hjørner, alle indvendige vægkroge, tilslutningen til badekar eller brusebund og alle bevægelsesfuger. Bånd overlappes indbyrdes mindst 5 cm.
Rørgennemføringer til blandingsbatterier og vægtilslutninger får en vægmanchet efter samme fremgangsmåde. Det gulvafløb får en gulvmanchet, som lægges rigeligt ned i den friske tætning og overarbejdes. Ved niveaufri bruser er afløbet det mest kritiske sted på hele badeværelset.
Trin 4: Tæt fladerne
Først nu er det fladernes tur. Det første lag påføres rigeligt og dækkende – med rulle på store flader, med pensel ved kanter og detaljer. Arbejd helt ind til tætningsbåndet, så der ikke bliver nogen fejlstilling.
Mange flydende folier skifter farve under tørring. Det er den indbyggede kontrol: Så længe fladen stadig virker fugtig, er den ikke klar til andet lag. Er den skiftet farve hele vejen, kan andet lag følge – som regel efter en til to timer.
Det andet lag lægges på tværs af det første – denne retningsændring er ikke et ritual: Den sørger for, at tynde steder og rullespor i det første lag lukkes pålideligt.
Overhold den af producenten krævede samlede tørre lagtykkelse. Den er den eneste værdi, der afgør tætheden, og den fremgår direkte af forbruget pr. kvadratmeter.
Trin 5: Den rigtige rækkefølge – væg før gulv
Et punkt, der regelmæssigt går galt i praksis: Du tætner væg og gulv, fliser derefter væggen – og beskadiger dermed den færdige gulvtætning. Et nedfaldent flisestykke er nok til at slå hul i folien, og man ser det ikke.
Den sikre rækkefølge er: tæt vægfladerne, læg og fug vægfliserne, derefter tæt gulvfladen og flise gulvet. Overgangen etableres over det allerede indlagte tætningsbånd, som er ført cirka 15 cm op over afretningslaget – således opstår den karformede tætning, der ikke lader vand slippe ud til siden.
Flydende folie på gamle fliser
Ved en renovering, hvor de gamle fliser skal blive, er flydende folie en brugbar løsning – på tre betingelser.
Fliserne skal sidde fast. Bank hele fladen af. Hulklingende fliser fjernes, og stedet udlignes. En tætning på løse fliser revner med, så snart flisen løsner sig.
Overfladen skal være affedtet og opruet. Sæberester, plejemidler og kalksæbe forhindrer enhver vedhæftning. Vask grundigt med et alkalisk rengøringsmiddel, skyl efter, og lad tørre. Blanke glasurer slibes desuden let.
Der skal bruges en hæftegrund til ikke-sugende underlag. En almindelig dybdegrunding fungerer ikke på glasur; der skal bruges en hæftebro med kvartssandindhold.
Gamle silikonefuger fjernes først fuldstændigt – på silikonerester hæfter hverken grunding eller tætning. Hvordan det lykkes uden rester, står i vores guide Fjern gammel silikone helt uden rester.
Tænk på opbygningen: Tætning plus flisemørtel plus ny flise lægger tilsammen omkring 15 til 20 mm på. Døre, tilslutninger og afløbshøjder skal kunne rumme det.
Hæfter flisemørtel på flydende folie?
Ja – det er netop formålet. Flydende folie er konciperet som underlag til den efterfølgende lægning i tyndt leje. Forudsat er to ting:
For det første skal tætningen være helt gennemtørret – som regel efter cirka 24 timer. På en stadig fugtig folie hæfter flisemørtlen ikke, og indesluttet fugt finder senere ingen vej ud.
For det andet hører en flisemørtel i klasse C2 på, altså en cementbaseret mørtel med forhøjet trækhæfteevne. Klassificeringen står på sækken. Ved storformatfliser skal du desuden være opmærksom på S1 – en deformerbar mørtel, der optager spændinger.
Forbruget afhænger af flisestørrelse og underlag; værdierne finder du i vores oversigt over forbrug af flisemørtel.
Hvilket underlag må bruges på badeværelset?
Tætningen kan kun være så god som det, den ligger på. På badeværelset afgør underlaget ofte allerede, om en opbygning holder varigt.
| Underlag | I vådområdet | Bemærkning |
|---|---|---|
| Cementbunden byggeplade | første valg | fugtbestandig, formstabil, kan belægges direkte |
| Kalksandsten, tegl, beton | ja | fuger flugtende, overflade støvfri, grund |
| Cementpuds, cementafretning | ja | tilstrækkeligt gammel, klar til belægning, uden revner |
| Imprægneret gipsplade (grøn) | med forbehold | kun uden for bruseren, ikke i det direkte område |
| Almindelig gipsplade | nej | svulmer irreversibelt op ved gennemfugtning |
| Anhydritafretning | med forbehold | mål restfugt, grunding tvingende nødvendig |
| Træ, spånplade, OSB | nej | arbejder for meget, tætningen revner med |
| Gamle fliser | ja | fast siddende, affedtet, hæftegrund nødvendig |
Ved en forvægsinstallation eller en ny skillevæg i brusezonen kan den cementbundne byggeplade næsten altid betale sig – merprisen i forhold til imprægneret gipsplade er lille, risikoen markant mindre.
Særligt ved niveaufri bruser
Den niveaufri bruser er den mest krævende situation i det private badeværelse, fordi vandet ikke bremses af en karkant.
Fald. Gulvet skal have et jævnt fald på cirka 1,5 til 2 % mod afløbet – det er 1,5 til 2 cm pr. meter. For lidt fald giver stående vand, for meget får fliser til at vippe og er ubehageligt ved brusebad. Faldet etableres i afretningslaget, det udlignes ikke i mørtellejet.
Afløbet. Punkt- eller rendeafløb leveres med en limflange, som gulvmanchetten påføres. Denne forbindelse er det tætteste sted på badeværelset – eller det mest utætte, hvis den er udført sjusket. Læg manchetten rigeligt ned i den friske tætning, tryk den luftboblefrit på, og overarbejd den fuldstændigt.
Opbygningshøjde. Regn baglæns fra afløbets overkant: afløb, faldafretning, tætning, mørtelleje, flise. Ved en renovering i bestående byggeri er den tilgængelige højde ofte den begrænsende faktor og afgør valget af afløbssystem.
Overgangen til resten af badeværelset. Uden tærskel løber vand længere, end man tror. Derfor tætnes hele gulvet ved niveaufri bruser, ikke kun brusezonen.
Flydende folie eller tætningsslam?
| flydende folie | Tætningsslam | |
|---|---|---|
| Leveringsform | brugsklar i spand | pulver, skal røres an |
| Bearbejdning | pensle, rulle | pensle, spartle, kelle |
| Tørretid til fliser | ca. 24 timer | 1–3 dage |
| På gamle fliser | godt med hæftegrund | kun med hæftebro |
| Jordberørt, kælder | nej | ja |
| Revnebroning | god | stiv ingen, fleksibel god |
| Typisk anvendelse | Badeværelse, bruser, indendørs | Badeværelse, altan, kælder, terrasse |
På badeværelset er flydende folie oftest det hurtigere og enklere valg, især ved renoveringer på bestående underlag. Hvor det går udendørs, eller jord er i spil, er der ingen vej uden om tætningsslammen – detaljerne herom står under Påføring af tætningsslam.
Til sidst: silikonefugerne
Efter fugning af fliserne lukkes alle bevægelses- og tilslutningsfuger med sanitetssilikone: væg til gulv, væg til væg, tilslutning ved badekar og brusebund. Disse fuger er vedligeholdelsesfuger – de skal fornyes med få års mellemrum og er udtrykkeligt ikke en del af tætningen.
Ved udkradsning af gamle fuger bruges ingen kniv, men en afbrudt tommestok eller en plastskraber – en kniv skærer tætningen under fugen over, og skaden forbliver uopdaget. Ved natursten hører der udtrykkeligt naturstenssilikone i fugen, ellers opstår der mørke kanter.
De hyppigste fejl
Den krævede tørre lagtykkelse nås ikke med ét lag. Fladen ser tæt ud, men er det ikke punktvis.
Hjørnet er stedet med den største bevægelse. Uden bånd eller med et bånd, der ligger under træk, revner tætningen netop dér.
Sprøjtevand løber ned ad væggen og finder enhver overkant. Hellere 20 cm for højt end 5 cm for lavt.
Ved flisning af væggen falder materiale ned og beskadiger den friske gulvtætning – usynligt og fatalt.
På stadig fugtig folie hæfter flisemørtlen ikke, og restfugten forbliver varigt indesluttet i opbygningen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe skal flydende folie tørre?
Mellem de to lag alt efter produkt og rumklima en til to timer, til klar til belægning som regel cirka 24 timer. Mange produkter viser fremskridtet ved et farveskift.
Kan man male flydende folie på fliser?
Ja, hvis fliserne sidder fast, er grundigt affedtede og forbehandlet med en hæftegrund til ikke-sugende underlag. Gamle silikonefuger skal først fjernes fuldstændigt.
Hvor meget flydende folie har jeg brug for?
Alt efter produkt cirka 1,0 til 1,5 kg pr. kvadratmeter for begge lag tilsammen. For et gennemsnitligt brusebadeværelse med omkring 10 m² tætningsflade er det cirka 12 til 15 kg. Regn med 10 procent tillæg til hjørner og spild.
Er flydende folie diffusionsåben?
Nej, den er udformet som et vandtæt lag. Derfor skal underlaget være tilstrækkeligt tørt, før den påføres – indesluttet fugt finder senere ingen vej ud.
Er det nok med flydende folie kun bag bruseren?
For vægfladerne er det definerede stænkområde nok. Ved en niveaufri bruser skal gulvet dog tætnes i hele fladen, fordi vand dér ikke kan begrænses til brusezonen.
Hvad med gipsplade og træbaserede plader?
I vådområdet hører imprægnerede eller bedre cementbundne byggeplader hjemme. Almindelig gipsplade svulmer irreversibelt op ved gennemfugtning – en tætning ovenpå forsinker kun skaden.
Skal håndvasken også tætnes?
Området bag håndvasken får en tætning på cirka 50 cm til siden og 25 cm over armaturet. Det er markant mindre end i bruseren, men ikke nul – sprøjtevand ved håndvasken er en af de hyppigste årsager til opsvulmede underskabe.
