Kort svar: Tætningsslam påføres i to til tre tynde lag på kryds og aldrig i ét tykt. Underlaget skal have tilstrækkelig bæreevne, være rent og – ved stærkt sugende flader – forvædet – ellers trækker det blandingsvandet fra cementen, og slammen binder ikke af. Vent 4 til 12 timer mellem lagene afhængigt af produktet. Alle hjørner og tilslutninger får et tætningsbånd i det friske første lag lagt ind – dér svigter tætninger næsten altid først. Efter påføringen beskyttes i tre dage mod sol, træk, regn og frost.
Det skal du bruge
- Tætningsslam, stiv eller fleksibel afhængigt af underlag og belastning
- Grunding eller hæftebro til sugende og glatte underlag
- Tætningsbånd til hjørner og kanter, tætningsmanchetter til rørgennemføringer og gulvafløb
- Ren mørtelbalje, mindst to
- Boremaskine eller røreværk med spiralrører, 400–600 o/min
- Kalkkost eller loftbørste, malerrulle med kort luv, glittersk
- Tommestok, vaterpas, murske til hulkelen
- Handsker og beskyttelsesbriller – frisk tætningsslam er stærkt alkalisk
Trin 1: Kontroller og forbered underlaget
Underlaget afgør resultatet, ikke produktet. Det skal have tilstrækkelig bæreevne og være formstabilt, rent, frit for slipmidler og tilstrækkeligt plant.
De tre forudgående prøver
Ridseprøve: Træk en skruetrækker hen over fladen. Rasler der sand ud, eller bliver der et dybt spor, har underlaget ikke tilstrækkelig bæreevne. Bankeprøve: Bank af med hammerskaftet – steder, der lyder hule, er løsnet og skal fjernes. Aftørringsprøve: Før hånden hen over fladen. Bliver der støv tilbage, skal der rengøres grundigere.
Gammelt puds, malingsstrøg, sintringslag, udblomstringer og cementslør fjernes mekanisk – ståltrådsbørste, slibeskive eller ved større flader højtryksrenser. Revner og udbrud lukkes først med reparationsmørtel, fuger i murværket fyldes i flugt. Kanter og hjørner afrundes: En hulkel med ca. 4 cm radius forhindrer, at tætningen trækkes over en skarp kant og dermed bliver tynd.
Stærkt sugende underlag som kalksandsten, porebeton eller gammelt puds skal være forvædet, indtil fladen er mat fugtig – mørk, men uden stående vand. Glatte, ikke-sugende flader som beton får i stedet en grunding.
Trin 2: Rør korrekt an
Her opstår de fleste fejl, og de viser sig først uger senere.
Kom altid pulveret i vandet og aldrig omvendt – ellers dannes der klumper, som ikke kan opløses igen. Vandmængden står på sækken og er ikke en anbefaling, men et krav: For meget vand sænker styrken og får slammen til at løbe af på lodrette flader, for lidt gør den uarbejdelig.
Bland klumpfrit med røreværket i to til tre minutter, lad derefter massen modne i omkring fem minutter og rør den kort igen. Denne modningstid springes gerne over, men den sørger for, at tilsætningsstofferne svulmer helt op. Bagefter må der ikke justeres mere med vand, selv om massen trækker.
Rør kun så meget an, som du også kan bruge i bearbejdningstiden – som regel 30 til 60 minutter. Afbundet slam kan ikke genoplives, men bortskaffes.
Trin 3: Børste, rulle eller spartle?
Alle tre metoder er tilladte, men de egner sig til forskellige situationer.
| Metode | Egnet til | Fordel | Ulempe |
|---|---|---|---|
| Kalkkost eller børste | ru underlag, murværk, første lag | presser massen ind i porer og fuger | strukturen forbliver synlig |
| Malerrulle | glatte flader, store vægflader | hurtig, jævn tykkelse | fylder porer dårligere |
| Glittespartel | Gulve, flader under fliser | største lagtykkelse, glat resultat | mere besværligt, luftindeslutninger mulige |
I praksis har kombinationen vist sit værd: Arbejd det første lag med kosten godt ind i underlaget, så det får kontakt overalt. Det andet lag derefter med rulle eller murske, for sikkert at nå den krævede lagtykkelse.
Trin 4: Læg tætningsbånd og manchetter ind
Inden fladen er til tur, sikres svagpunkterne. Det er det arbejdstrin, der afgør succes eller vandskade.
Hjørner mellem væg og gulv, indvendige vægvinkler, tilslutninger til badekar eller bruserbakke og alle bevægelsesfuger får et tætningsbånd. Dertil påføres slammen rigeligt i bandets område, bandet lægges i den friske masse og trykkes luftfrit an. Vigtigt: Lad der stå en lille sløjfe i hjørnet, så bandet kan optage bevægelse og ikke ligger på træk. Derefter trækkes slam endnu en gang over bandet.
Rørgennemføringer til blandingsbatterier får vægmanchetter, gulvafløb gulvmanchetter – lægges efter samme princip ind i den friske masse og overarbejdes. Overlapninger mellem bånd indbyrdes mindst 5 cm.
Trin 5: Tæt fladerne
Det første lag påføres rigeligt og dækkende. Efter mellemtørringen – afhængigt af produkt og temperatur 4 til 12 timer, fladen må ikke længere smitte af – følger det andet lag på kryds af det første. Denne retningsændring sørger for, at fejlsteder og tynde zoner i det første lag sikkert lukkes.
Mange produkter er farvede, så lagene kan skelnes på farven. Det er ikke leg: Det er den eneste enkle måde at opdage et glemt sted på, før det forsvinder under fliserne.
Ved et helt rum gælder rækkefølgen først vægge, så gulv – så går du ikke gennem den friske gulvtætning. Og hvis der derefter lægges fliser: Sæt først vægfliserne, og tæt derefter gulvet. Et nedfaldent flisestykke er nok til at slå igennem en færdig gulvtætning.
Trin 6: Beskyt og lad tørre
Frisk påført tætningsslam skal langsomt binde af. Direkte sol, træk, varmeluft eller frost de første dage fører til svindrevner – slammen tørrer så på overfladen, før cementen inde i den har kunnet binde af.
Udendørs dækker du fladen med folie eller fiberdug. I lukkede rum forbliver vinduerne lukkede de første 24 timer. Mod regn skal tætningen beskyttes mindst, indtil den er regnfast – afhængigt af produkt 4 til 24 timer.
Tætningen kan belastes efter en til tre dage. Først da lægges der fliser, fyldes op eller påføres vand.
Tætningsslam udvendigt: sokkel og facade
Udendørs kommer der to særlige forhold til. Ved soklen føres tætningen fra jorden op til mindst 30 cm over terræn og overlapper tætningen i jordkontakt med mindst 10 cm. Da frost og stænkvand virker her, hører der på dette sted en fleksibel slam.
På facaden er tætningsslam ikke en standardopbygning, men en renoveringsforanstaltning mod slagregnsbelastet, gennemfugtet murværk. Afgørende er her, at væggen kan tørre ud indad – en væg, der er tætnet på begge sider, tørrer aldrig ud. Ved blankt murværk og historiske facader hører denne beslutning hjemme i fagkyndige hænder.
Bearbejdningstemperatur udvendigt som indvendigt: mellem 5 og 30 °C, også om natten. Ved varslet frost inden for de næste tre dage tætnes der ikke.
Før eller efter pudsen?
Tætningen ligger under alt det, der kommer bagefter – den er det vandførende lag, ikke optikken. Indendørs tætnes der altså først, derefter lægges fliser. Ved soklen tætnes der først, derefter påføres sokkelpudsen.
På eksisterende puds kan et tætningsslam kun påføres, hvis den er fast, bærende og mineralsk. Gammel, hulklingende eller malet puds skal af. På gipspuds hører intet tætningsslam hjemme – gips og cement forliges ikke varigt.
Stiv eller fleksibel – hvilket tætningsslam skal man vælge?
Før første arbejdstrin står produktvalget, og det har kun ét kriterium: Kan underlaget bevæge sig?
En stiv mineralsk tætningsslam er rent cementbundet. Den er trykfast, billig og dampdiffusionsåben, men overbrokker ingen revner. Den hører hjemme på massivt, sætningsfrit murværk, på beton og i beholdere – altså overalt, hvor der med sikkerhed ikke længere sker bevægelser.
En fleksibel tætningsslam indeholder desuden en kunststofdispersion, enten som anden komponent eller allerede i pulveret. Den overbrokker revner afhængigt af produktet op til over en millimeter og tåler temperaturskift. Den hører hjemme på altan og terrasse, på afretningslag, på ungt murværk og på alt, der er udsat for vejret.
Er du i tvivl, så vælg den fleksible variant. Merprisen ligger i området få euro pr. kvadratmeter – udgiften til at renovere en revnet tætning under en færdig belægning ligger i en helt anden størrelsesorden.
Underlagene enkeltvis
| Underlag | Egnet | Hvad man skal være opmærksom på |
|---|---|---|
| Beton, armeret beton | ja | fjern rester af forskallingshud og slipmiddel, strålrens sintringslaget |
| Kalksandsten, mursten | ja | fyld fuger i flugt, vand kraftigt forud |
| Porebeton | ja | meget stærkt sugende, vand flere gange forud eller grund |
| Cementpuds, cementafretning | ja | tilstrækkeligt gammelt og tørt, afretningslag klar til belægning |
| Anhydrit- og calciumsulfatafretningslag | med forbehold | kun med grunding, sulfat og cement forliges dårligt |
| Gipspuds, gipsplade | nej | Cement og gips reagerer, der dannes udvidende forbindelser |
| Gamle fliser | med forbehold | ikke sugende, kun med hæftebro med kvartssandandel |
| Gammelt strøg, dispersionsmaling | nej | fjern helt, ellers løsner tætningen sig sammen med malingen |
| Bitumen | nej | mineralsk slam hæfter ikke på bitumen |
| Træ, træbaserede plader | nej | arbejder for meget, i stedet cementbundet byggeplade |
Indendørs eller udendørs – forskellene
Indendørs arbejder man mest mod stænkvand fra brugen. Opbygningen er tyndere, tætningen overflisebelægges direkte, og tilslutningerne til badekar, afløb og rørgennemføringer er det egentlige arbejde. Luft ikke kraftigt ud de første 24 timer – træk tørrer overfladen hurtigere, end cementen kan binde af.
Udendørs kommer vejret til. Direkte sol på en frisk påført flade fører til svindrevner, regn de første timer vasker slammen ud, frost ødelægger strukturen. Dæk fladen med fiberdug eller folie, og arbejd på varme dage tidligt om morgenen eller om aftenen. Et blik på vejrudsigten for de næste tre dage hører med til forberedelsen.
I jorden når tætningsslammen sin grænse. Mod trykkende vand og mekanisk belastning fra tilfyldningen er bitumen-tykbelægningen det mere robuste system – sammenligningen står i vores guide Tætningsslam eller bitumen.
Kontroller tætningen, før den forsvinder
Så snart der er lagt fliser eller fyldt op, er tætningen for evigt utilgængelig. Tag dig en halv time inden da:
Synskontrol i strejflys. Lys fladt hen over fladen med en lampe. Tynde steder, rullespor og fejlsteder bliver derved synlige, som forsvinder ved frontal belysning. Farveforskudte lag hjælper desuden.
Mærk på hjørner og gennemføringer. Tag fat i hvert tætningsbånd, hver manchet: Sidder vævet uden luftbobler, er det overarbejdet til alle sider, ligger det ikke på træk?
Mål højderne efter. Er der overalt arbejdet op til den planlagte overkant? En manglende strimmel på ti centimeter det forkerte sted gør resten virkningsløst.
Ved niveaufri brusere er der desuden en vandfyldningsprøve mulig: Luk afløbet, stuv fladen op nogle få centimeter og lad den stå i 24 timer. Besværet kan betale sig ved enhver tætning, der ligger over et beboet rum.
Hvor meget skal du bruge?
Forbruget ligger på omkring 1,5 kg tørmørtel pr. kvadratmeter og millimeter lagtykkelse. Til de sædvanlige 2 mm samlet tykkelse er det ca. 3 kg/m², ved ru murværk snarere 3,5 til 4 kg/m². Regn med 10 til 15 procent tillæg til spild og underlagets profil.
En 25-kg-sæk rækker dermed til ca. 7 til 8 m² i to lag. Ved bestillingen er det bedre at tage en sæk mere end for lidt: En afbrudt tætning med en dags pause mellem fladerne er et planlagt brudpunkt.
De hyppigste fejl
Den hyppigste og dyreste genvej. For tykt påført slam svinder ujævnt, revner og løsner sig igen efter uger til måneder.
Underlaget trækker blandingsvandet ud, cementen kan ikke binde af. Slammen ser færdig ud, men kan senere gnides af som pulver.
Hjørner bevæger sig. Et stramt indlagt bånd revner ved den første sætning, et manglende bånd lader vand komme direkte ind i konstruktionen.
Når massen trækker, er bearbejdningstiden forbi. Ekstra vand ødelægger strukturen – slammen bliver porøs og ikke længere tæt.
Overfladen føles tør efter timer, men er først gennemhærdet efter dage. Den, der arbejder videre for tidligt, river tætningen med af.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan påføres tætningsslam – børste eller spartle?
Begge dele er rigtige. Det første lag arbejdes bedst ind i underlaget med kalkkost eller børste, det andet med rulle eller glittersk. På gulve og under fliser har murskeen fordel, fordi den sikkert når lagtykkelsen.
Hvor mange lag tætningsslam er nødvendige?
Altid mindst to, påført på kryds. Ved ru underlag eller øget belastning tre. Et enkelt tykt lag er ikke et tilladt alternativ.
Hvor længe skal tætningsslam tørre mellem lagene?
Afhængigt af produkt og temperatur 4 til 12 timer. Det første lag skal være bundet så langt af, at det ikke opløses igen ved overarbejdning og ikke smitter af.
Kan man påføre tætningsslam på fliser?
Kun med hæftebro. Glaserede fliser er ikke sugende, dér binder slammen ikke. Fliserne skal sidde fast, affedtes grundigt og forbehandles med en egnet grunding. Til vådrum med eksisterende fliser er en flydende folie ofte det mere praktiske valg.
Er tætningsslam frostbestandig?
Udhærdet ja, under bearbejdningen og de første dage ikke. Ved temperaturer under 5 °C eller varslet frost inden for tre dage arbejdes der ikke.
Tætningsslam eller bitumen – hvad er bedst?
Det afhænger af bygningsdelen, ikke af kvaliteten. Kommer der senere flise eller puds ovenpå, hører tætningsslam hjemme; forsvinder fladen i jorden, er bitumen standardløsningen. Den udførlige sammenligning står i vores guide Tætningsslam eller bitumen.
Kan man lægge fliser på tætningsslam?
Ja, efter fuldstændig udhærdning i tyndt leje med en flisemørtel i klasse C2. Forbruget afhænger af flisestørrelse og underlag – værdierne står i vores oversigt over forbrug af flisemørtel.
