Kort svar: Ved afretningslag på adskillelseslag ligger der mellem det bærende underlag og afretningslaget et adskillelseslag – oftest en PE-folie – som løsner de to fra hinanden. Afretningspladen kan bevæge sig frit i stedet for at optage spændinger fra underlaget. Folien skal være mindst 0,2 mm tyk, stødene skal overlappes med mindst 8 cm og limes, og langs alle opadgående bygningsdele føres der en kantstrimmel på mindst 8 mm op. Mindstetykkelsen fastsættes i DIN 18560-4 afhængigt af fasthedsklasse og nyttelast – i boligområder ligger den tydeligt over værdien for et fuldt forbundet afretningslag, fordi pladen bærer frit. Denne konstruktionsmåde ligger mellem fuldt forbundet afretningslag og flydende afretningslag: afkoblet, men ikke isoleret.
De fire typer afretningslag i overblik
Før det går i detaljer, er det værd at få tingene på plads. Afretningslag er ikke lig afretningslag – konstruktionsmåden afgør tykkelse, opbygning og egenskaber.
| Konstruktionsmåde | Ligger på | Afkoblet | Isoleret | Typisk anvendelse |
|---|---|---|---|---|
| klæbende afretningslag | fast forbundet med underlaget | nej | nej | industri, kælder, garage |
| Afretningslag på adskillelseslag | Adskillelseslag, oftest PE-folie | ja | nej | hvor afkobling uden isolering er tilstrækkelig |
| Flydende afretningslag | Isoleringslag | ja | ja | Boligbyggeri, standard |
| Varmeafretningslag | Isoleringslag med varmerør | ja | ja | Gulvvarme |
Afretningslag på adskillelseslag – også kaldet adskillelsesafretningslag eller eller glidende afretningslag – er den mellemste variant: Det optager ingen spændinger fra underlaget, men medbringer hverken varme- eller trinlydsisolering.
Hvad skal adskillelseslaget bruges til?
Et afretningslag, der er fast forbundet med underlaget, følger med i enhver bevægelse nedenunder. Svinder betonen, revner afretningslaget. Arbejder dækket under belastning, overføres det til belægningen.
Adskillelseslaget afbryder denne kobling. Afretningspladen ligger løst og kan udvide sig frit ved temperatur- og fugtskift – deraf navnet eller glidende afretningslag. Revner i underlaget aftegner sig ikke, og spændinger fra dækket havner ikke i belægningen.
En anden effekt kommer ofte til: Har adskillelseslaget en tætningsfunktion, beskytter det desuden afretningslaget mod opstigende fugt fra underlaget – for eksempel på et kældergulv uden gennemgående tætning.
Hvornår denne konstruktionsmåde giver mening
Taler for
Underlaget er revnet eller ikke fast nok til en forbindelse. Der er fugtbelastning nedefra. Isolering er ikke krævet – for eksempel i kælderen, i bierum, i værksteder eller dér, hvor der nedenunder ligger et opvarmet rum. Opbygningshøjden er begrænset, så en flydende opbygning med isolering ikke passer.
Taler imod
Der kræves trinlyds- eller varmeisolering – så er der ingen vej uden om det flydende afretningslag. Eller der skal bæres meget høje punktlaster, og underlaget har tilstrækkelig bæreevne – så er det fuldt forbundne afretningslag med sin mindre tykkelse mere økonomisk.
Opbygningen nedefra og op
| Lag | Opgave | Bemærkning |
|---|---|---|
| Bærende underlag | bærer lasten | tilstrækkeligt plant, rent, ingen spidse fremspring |
| Udligningslag efter behov | udjævner grove ujævnheder | ellers ligger folien hult og beskadiges |
| Adskillelseslag | afkobler, spærrer evt. mod fugt | PE-folie ≥ 0,2 mm eller Schrenz-papirlag iht. DIN 18560-4 |
| Kantisoleringsstrimmel | adskiller mod opadgående bygningsdele | mindst 8 mm, ført op til overkant af belægningen |
| Afretningslag | lastfordelende lag | Nominel tykkelse iht. DIN 18560-4 |
| Gulvbelægning | Slidlag | Fliser, belægning, elastisk belægning |
PE-folien – detaljer, der tæller
Adskillelseslaget ser ud som en bisag og afgør alligevel resultatet.
Tykkelse. En PE-folie på mindst 0,2 mm er den sædvanlige standard. Tyndere byggefolie revner, når man går på den, og når afretningslaget udlægges – og en revne ophæver adskillelsen netop dér.
Overlapning. Stødene overlappes med mindst 8 cm og limes. Ikke limede stød åbner sig ved udlægningen, og afretningsmørtel løber ind under – her opstår en punktvis forbindelse, hvor pladen senere revner.
Læg den rynkefri. Rynker trykker sig ind i undersiden af afretningslaget og svækker tværsnittet. Folien lægges glat ud, ikke spændt.
Forbered underlaget. Grove urenheder, mørtelklumper og spidse sten skal væk – de gennemborer folien. Ved råt underlag er et tyndt udligningslag eller et ekstra Schrenz-papirlag værd.
Kantstrimlen først. Kantisoleringsstrimlen sættes op før folien ved alle opadgående bygningsdele, og folien føres så frem til den eller trækkes et stykke op. Så opstår der et lukket kar, hvorfra intet afretningsvand løber ud til siden.
Mindstetykkelse og fasthed
Fordi pladen ligger frit og selv skal fordele lasten, kræver den tydeligt mere tykkelse end et fuldt forbundet afretningslag, der støtter sig til underlaget.
Den afgørende norm er DIN 18560-4. Den angiver den nominelle tykkelse afhængigt af mørtlens bøjetrækstyrkeklasse og af nyttelasten – et cementafretningslag i en højere fasthedsklasse må udføres tyndere end ét i en lavere. I boligbyggeri ligger værdierne typisk i området omkring 35 til 45 mm; det bindende tal står i normens tabel og hører hjemme i planlægningen, ikke i en tommelfingerregel.
To punkter, der ofte går galt i praksis: Den nominelle tykkelse er tykkelsen på det tyndeste sted, ikke middelværdien – ved et ujævnt underlag skal der derfor lægges tilsvarende mere. Og hvor rørledninger ligger på underlaget, tæller tykkelsen over røret. Ledninger bør derfor på forhånd indstøbes i et udligningslag.
Hvad man skal være opmærksom på ved udlægningen
Feltstørrelser og fuger
Store flader deles i felter, og feltgrænserne retter sig efter rumform og dørgennemgange. I døråbninger hører der altid en fuge – dér er tværsnittet indsnævret, og netop dér revner en gennemgående plade. Langstrakte eller vinkelrette grundplaner deles op.
efterbehandling
Friskt cementafretningslag skal afbinde langsomt. I de første dage ingen træk, intet direkte sollys, ingen bygningstørrere. For hurtig udtørring fører til svindrevner og en sandende overflade – en skade, der senere kun kan afhjælpes ved at fjerne laget.
Klar til belægning
Tommelfingerreglen „en centimeter om ugen“ er et groft holdepunkt, ingen garanti. Afgørende er CM-målingen – ved cementafretningslag normalt under 2,0 CM-% for damptætte belægninger, lavere med gulvvarme. Den, der stoler på udseendet, lægger belægning på for fugtigt underlag.
Kantstrimlen skæres først af til sidst
Den overstående strimmel skæres først af i niveau efter lægning af belægningen – aldrig før. En for tidligt afkortet kantstrimmel lader fugemørtel eller afretningsmørtel løbe ind til væggen og skaber netop den stive forbindelse, som skulle undgås.
Hvilken afretningsmørtel?
| Kortbetegnelse | Type | Egnethed på adskillelseslag |
|---|---|---|
| CT | Cementafretningslag | standarden, også i vådrum og udendørs |
| CA | Calciumsulfatafretningslag (anhydrit) | kun indendørs, ikke i områder med vedvarende fugt |
| CAF | Selvnivellerende calciumsulfatafretningslag | hurtigt udlagt, meget plant, kun indendørs |
| MA | Magnesiaafretningslag | særtilfælde, fugtfølsomt |
| AS | Støbeasfaltafretningslag | straks belastbart, intet vand i systemet |
Som regel falder valget på Cementafretningslag: ufølsomt over for fugt, universelt anvendeligt, billigt. Calciumsulfatafretningslag er mere plant og tørrer hurtigere, men tåler ikke varig fugtbelastning – i kælder, garage og vådrum er det udelukket.
Produktet bøjetrækstyrkeklasse – F4, F5, F7 og højere – bestemmer sammen med nyttelasten den nødvendige nominelle tykkelse. En mørtel i en højere klasse tillader en tyndere plade; hvor opbygningshøjden er knap, er det værd at se på denne mulighed.
Planlæg fugerne rigtigt
En glidende afretningsplade udvider sig – og den skal have plads til det. Der skelnes mellem tre fugetyper:
Kantfuger løber omkring pladen langs alle opadgående bygningsdele, dannet af kantisoleringsstrimlen. De er ikke valgfrie.
Bevægelsesfuger deler store eller ugunstigt tilskårne flader i felter. Tommelfingerregler for boligområdet: Hold felterne så rektangulære som muligt, driv ikke sideforholdet over ca. 1:2, og sæt i hver døråbning en fuge – dér er tværsnittet indsnævret, og pladen revner ellers netop dér.
Bygningsfuger fra råbygningskonstruktionen skal overtages i fuld bredde og beliggenhed i afretningslaget. At bygge over dem er ikke en mulighed.
Vigtigt for belægningen: Alle fuger i afretningslaget skal i flisebelægningen nøjagtigt overlappende videreføres. En flise, der går ubrudt hen over en afretningsfuge, brister.
Renovering: det gamle afretningslag bliver liggende
Et hyppigt tilfælde i bestående byggeri: Det eksisterende afretningslag er revnet, men har tilstrækkelig bæreevne, og skal ikke ud. Et nyt afretningslag på adskillelseslag ovenpå er så ofte den mest pragmatiske løsning – adskillelseslaget sørger for, at de gamle revner ikke aftegner sig.
Der skal kontrolleres tre ting. For det første bæreevnen: Hule eller smuldrende områder skal ud, selv om resten bliver. For det andet opbygningshøjden: Der kommer hurtigt fem centimeter til, og døre, overgange og tilslutningshøjder skal kunne rumme det. For det tredje statikken: Et ekstra afretningslag giver betydelig vægt på dækket – ved trebjælkelag og i ældre bygninger skal det beregnes, ikke gættes.
De hyppigste fejl
Tynd byggefolie revner, når man går på den, og når afretningslaget udlægges. Ved hvert defekt sted opstår en punktvis forbindelse – og dér revner afretningslaget.
De åbner sig ved udlægningen, mørtel løber ind under, og adskillelsen er ophævet på det sted.
Pladen støder stift an mod væggen og kan ikke udvide sig. Resultatet er revner og lydbroer.
Den frit bærende plade har brug for sin tykkelse. Underskridelser enkelte steder fører til brud under punktlast – ofte først år senere, under en møbelfod.
Restfugt under en damptæt belægning finder ingen vej ud. Ved parket fører det til opskålning, ved vinyl til blærer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken folie skal ligge under afretningslaget?
En PE-folie på mindst 0,2 mm tykkelse eller et Schrenz-papirlag iht. DIN 18560-4. Stødene overlappes med mindst 8 cm og limes, folien lægges rynkefrit ud.
Hvor tykt skal afretningslag på adskillelseslag være?
Den nominelle tykkelse fremgår af DIN 18560-4 afhængigt af fasthedsklasse og nyttelast; i boligområder ligger den typisk på omkring 35 til 45 mm. Afgørende er tykkelsen på det tyndeste sted, og over rørledninger tæller dæklaget.
Hvad er forskellen på adskillelseslag og flydende afretningslag?
Afretningslag på adskillelseslag ligger på et tyndt adskillelseslag – det er afkoblet, men ikke isoleret. Det flydende afretningslag ligger på et isoleringslag og medbringer desuden varme- og trinlydsisolering. Hvor der kræves lydisolering, er der ingen vej uden om den flydende opbygning.
Skal man bruge en kantisoleringsstrimmel ved afretningslag på adskillelseslag?
Ja, altid. Den skal være mindst 8 mm tyk og føres op til overkant af belægningen. Uden den støder pladen stift an mod væggen og kan ikke bevæge sig.
Kan man lægge afretningslag på adskillelseslag oven på gammelt afretningslag?
Ja, det er et typisk renoveringstilfælde – forudsat at det gamle afretningslag bærer, og at opbygningshøjden rækker. Det behøver ikke være revnefrit, for netop det beskytter adskillelseslaget mod; hule eller smuldrende områder skal dog ud.
Hvornår er afretningslag på adskillelseslag klar til belægning?
Når CM-målingen ligger under den værdi, der er tilladt for belægningen – ved cementafretningslag normalt under 2,0 CM-% for damptætte belægninger. Tommelfingerreglen „en centimeter om ugen“ er et holdepunkt for planlægningen, ikke et bevis.
Er almindelig byggefolie nok som adskillelseslag?
Nej. Tynd byggefolie revner, når man går på den, og når afretningslaget udlægges. Kravet er en PE-folie på mindst 0,2 mm eller et Schrenz-papirlag iht. DIN 18560-4 – hvert defekt sted skaber en punktvis forbindelse, hvor pladen senere revner.
Skal folien trækkes op ved kanterne?
Den føres frem til kantisoleringsstrimlen eller trækkes et stykke op ad den, så der opstår et lukket kar. Så kan intet blandevand løbe ud til siden – det ville ikke blot være et tab for afretningslaget, men også en vandskade i naborummet.
Kan man lægge gulvvarme på afretningslag på adskillelseslag?
Grundlæggende ja, men det giver sjældent mening: Uden isolering under mistes en betydelig del af varmen nedad. Til gulvvarme er varmeafretningslag på isoleringslag den rigtige konstruktionsmåde – undtagelser er tyndlagssystemer med egen godkendelse.
Hvor længe skal afretningslag på adskillelseslag tørre?
Som planlægningsværdi gælder ved cementafretningslag groft en centimeter om ugen for de første fire centimeter, derefter betydeligt langsommere. Bindende er udelukkende CM-målingen – temperatur, luftfugtighed og udluftning ændrer den faktiske varighed betydeligt.
Hvorfor revner mit afretningslag trods adskillelseslag?
Som regel af en af tre grunde: manglende eller for lille feltopdeling, for hurtig udtørring de første dage, eller en nominel tykkelse, der er underskredet enkelte steder. Sjældnere skyldes det en beskadiget folie, over hvilken der er opstået en punktvis forbindelse.
Hvordan er opbygningen af et fuldt forbundet afretningslag til sammenligning?
Her ligger afretningslaget uden adskillelseslag direkte på underlaget og forbindes fast med det via en hæftebro. Det kan dermed udføres betydeligt tyndere, men overfører enhver bevægelse i underlaget – detaljer om det i vores guide Fuldt forbundet afretningslag: opbygning og hæftebro.
